Dværgflodhesten
Dværgflodhest Dybt inde i Liberias regnskov lever dværgflodhesten. Dværgflodhesten ligner en almindelig flodhest, men den er meget mindre. Helt lille er den nu ikke. Den kan nemlig veje op til 270 kg, og så er den omkring 75 cm høj og 1,5 meter lang. Men sammenligner man den med den almindelige flodhest, forstår man godt, hvorfor den bliver kaldt for dværgflodhesten. Den store flodhest kan veje over tre tons og blive fire meter lang. Da man første gang så en dværgflodhest, troede man, at det var en unge af den store flodhest. Først senere fandt man ud af, at den var en selvstændig art.
Dværgflodhesten ser måske ikke så lille ud. MEN den er 10 gange mindre end en almindelig flodhest.
Ingen selskabsløve
Dværgflodhesten bruger det meste af dagen på at slappe af i et vand- eller mudderhul. Dværgflodhesten er et natdyr, så det er først, når mørket falder på, at den går på jagt efter føde. Dværgflodhesten spiser blade, urter og planter. Men den er også glad for nedfaldne hårde frugter, som den kan åbne med sine skarpe hjørnetænder.Når dværgflodhesten spiser, larmer den så meget, at det kan høres på 50 meters afstand. Men dens smasken generer ikke nogen som helst. Dværgflodhesten trives nemlig bedst i ensomhed, og det er kun ved parring, at dværgflodhestene omgås hinanden.
Dværgflodhesten kan veje op til 270 kg.
Et truet dyr
Der er desværre ikke mange dværgflodheste tilbage i verden. Dværgflodhesten lever kun i få lande i Vestafrika, og faktisk var man bange for, at dværgflodhesten ikke havde overlevet borgerkrigen i Liberia. Borgerkrigen havde ikke kun alvorlige konsekvenser for den liberianske befolkning, men også for Liberias natur og dyreliv.
Under borgerkrigen blev Liberias regnskov fældet helt ukontrolleret. Det er dyrt for et land at være i krig, og Liberias præsident under borgerkrigen, Charles Taylor, betalte dele af krigen ved at sælge tømmer til blandt andet Europa og Kina. Med pengene fra tømmeret købte Taylor så våben til de oprørsgrupper, der støttede ham. De firmaer, der købte tømmer fra Liberia, var således både med til at fælde regnskoven og til at betale for krigen, som gik ud over mange mennesker og dyr. Desværre tog det flere år, før det fik konsekvenser for firmaerne, hvis de fortsatte med at importere tømmer fra Liberia. Derfor nåede store dele af dværgflodhestens levested at blive ødelagt.
Dværgflodhesten overlevede heldigvis borgerkrigen, men desværre er der nu langt færre dværgflodheste tilbage i verden, end der var inden krigen. Selvom skovfældningen i Liberia i dag er langt mere kontrolleret, er den stadig en trussel for dværgflodhestens overlevelse. En anden trussel mod dværgflodhesten er krybskyttere. Udover at dværgflodhestens kød kan sælges, er dværgflodhestens værdifuld for krybskytterne, da dens tænder kan sælges som elfenben og dens kranium bruges i traditionel juju-medicin.