Klima i regnskovene
NedbørRegnskove opstår ved at der falder større mængder regn, end der bliver fordampet. En regnskov kan ikke overleve, hvis den ikke får regn. En regnskov skal mindst have 2.000 mm regn om året for at overleve, og i Danmark kommer der Ca. 700 mm regn om året. Man siger, at regnskoven har en "regnperiode," og det er næsten kun der, regnskoven får dens vand. I denne periode regner der ca. i en måned, og det vil sige, at der kommer over dobbelt så meget regn, som der kommer i Danmark på et helt år.
De 2.000 mm regn er kun et minimum. Nogen steder kan det regne helt op til 11.000 mm (11 meter) på et år. TemperaturSelvom der føles rigtig varmt inde i en regnskov, kommer temperaturen sjældent over 28 grader, hvor den i en ørken sagtens kan komme op over 40-50 grader.
I de tropiske regnskove ligger temperaturen mellem 22 og 30 grader, og luftfugtigheden er helt oppe på 100%. Grunden til, at der tit føles meget varmere inde i en regnskov, er fordi luftfugtigheden er så høj. Udover det er der heller ikke nogen vind til at køle sig ned, og derfor bliver der hurtigt klamt og varmt. Hvad betyder regnskovsfældningen for klimaet?Hvis al regnskov blev fældet i morgen, er der ingen, der helt ved, hvad der vil ske med klimaet. Vi tror dog ikke, at der sker det helt store, da den ilt der laves af planterne om dagen gennem fotosyntesen, bliver brugt og udledt som CO2, når alle de døde træer og blade rådner. Planterne laver altså ikke et overskud af ilt, og er derfor neutrale. Men der er ingen tvivl om, at der vil ske klimaændringer i de lande, hvor regnskoven vokser. Regnskovene holder nemlig klimaet ved lige, både ved at holde temperaturen stabil og ved at sørge for, at der ikke sker så store udsving i, hvor meget regn, der falder. Temperaturen vil derfor begynde at svinge mere, og regnen vil falde mere uregelmæssigt i forhold til nu, hvis regnskoven forsvinder. Desuden er skovene med til at holde på jorden, så der ikke sker erosion og jordskred under de kraftige regnskyl. På længere sigt kan der opstå ørken, hvor der engang voksede regnskov.
Udover at have stor betydning for det lokale klima, har regnskovene også betydning for det globale klima. De fungerer nemlig også som reservoir for store mængder kulstof. Hvis man fælder regnskoven og brænder træet af, frigives der altså store mængder CO2 til atmosfæren, som er medvirkende til den globale opvarmning. Man har regnet ud, at hvis man fjerrner al skov, i de tropiske egne vil det svare til ca. 15 % af de samlede menneskeskabte CO2-udledninger. |
|